OLDES' CHIHUAHUA

FCI Standard

FCI Standard 

CHIHUAHUA

Oprindelsesland: Mexico.

Anvendelse: Selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og dværghunde).

Sektion 6 (Chihuahueño).

Uden brugsprøve.

Historie : Chihuahua’en regnes for at være verdens mindste hunderace, og den bærer navnet på den største provins i Mexico (Chihuahua). Man mener, at disse hunde tidligere levede vildt, og at de under den toltekiske civilisation blev indfanget og tæmmet. Afbildninger af en dværghund, der kaldtes ”Techichi” og levede i Tula, blev brugt som dekoration på byens arkitektur. Disse statuer ligner meget vore dages Chihuahua.

Helhedsindtryk : Hundens kropsform er kompakt. Meget væsentlige træk er, at dens hoved skal have æbleform og at den bærer sin moderat lange hale meget højt, enten i en bue eller en halvcirkel med spidsen pegende mod lændepartiet.

Proportioner : Kropslængden er en smule større end skulderhøjden. Man ønsker dog en næsten kvadratisk krop, især hos hanner. En lidt længere krop er tilladt for tæver af hensyn til drægtigheden.

Temperament : Kvik og opmærksom, livlig og meget modig.

Hoved :
Skalle : Godt hvælvet æblehoved (et karakteristisk træk for racen). Den foretrækkes uden fontanel, men en lille fontanel er tilladt.

Stop : Godt markeret, dybt og bredt, idet panden hvælver sig over næsepartiets basis.

Næse : Alle farver er tilladt. Den er moderat kort og peger en smule opefter.

Næseparti : Kort og med lige profil, bredt ved basis, aftagende mod spidsen.

Læber : Tørre og tæt sluttende.

Kinder : Kun let udviklede, meget tørre.

Kæber, bid : Saksebid eller tangbid. Overbid, underbid eller enhver anden fejlagtig stilling af over- eller underkæbe skal bedømmes strengt.

Øjne : Store og nærmest runde af form, meget udtryksfulde, ikke udstående, fuldkommen mørke. Lyse øjne er tilladt, men ikke ønsket.

Ører : Store, opretstående og vidt åbne. De er brede ved basis og bliver gradvis smallere mod den let rundede spids. I hvilestilling hælder de udefter i en vinkel på 45 grader.

Hals : Overlinien er let buet.

Længde : Middellang.

Form : Kraftigere hos hanner end hos tæver.

Hud : Uden løs halshud. Hos den langhårede variant er det særdeles ønskeligt med en halskrave af længere pels.

Krop : Kompakt og velbygget.

Overlinie : Vandret.

Manke : Kun let markeret.

Ryg : Kort og fast.

Lænd : Meget muskuløs.

Kryds : Bredt og kraftigt, næsten fladt eller let faldende.

Bryst : Bred og dyb brystkasse med godt hvælvede ribben. Set forfra er den rummelig, men ikke overdrevet. Set fra siden når den ned til albuerne. Ikke tøndeformet.

Underlinie : Dannes af en tydeligt optrukken bug. En slap bug er tilladt, men uønsket.

Hale : Højt ansat, virker flad. Den er moderat lang, bred ved roden og gradvis aftagende mod spidsen. Halebæringen er et vigtigt, karakteristisk træk hos racen: Under bevægelsen bæres halen højt, enten i en bue eller i en halvcirkel med spidsen pegende mod lændepartiet, hvad der giver kroppen harmoni. Halen må aldrig bæres mellem benene eller oprullet lavere end ryglinien. Pelsen på halen afhænger af varianten og svarer til kroppens pels. Hos den langhårede variant danner halens pels en fane. I hvile bæres halen hængende med en let krog.

Lemmer :

Forpart : Forbenene lige, med god længde. Set forfra ligger de i lige linje med albuerne. Set fra siden er de lodrette.

Skuldre : Tørre, med moderat muskulatur. God vinkel mellem skulderblad og overarm.

Albuer : Faste. De slutter godt til kroppen, hvad der sikrer en fri bevægelse.

Mellemhånd : Let skråtstillet, stærk og smidig.

Bagpart : Godt muskuløse bagben med lange knogler, lodrette og parallelle med god vinkling i hofte-, knæ- og haseled, i harmoni med forpartens vinkler.

Haser : Korte, med veludviklet akillessene. Set bagfra godt bredt stillede og lodrette.

Poter : Meget små og ovale, med godt adskilte, dog ikke spredte og flade tæer. Hverken hare- eller kattepoter. Kløerne er særlig godt krummede og moderat lange. Trædepuderne veludviklede og meget elastiske. Ulvekløer skal være fjernet, undtagen i lande, hvor dette indgreb er ulovligt (blandt andet i Danmark).

Bevægelse : Skridtene er lange, fjedrende, energiske og aktive, med god rækkevidde fortil og godt fraskub fra bagparten. Set bagfra bevæges bagbenene næsten parallelt, således at bagpoterne træder direkte i forpoternes spor. Med stigende tempo har poterne tendens til gradvis at nærme sig bevægelsens midterlinie (single tracking). Bevægelsen forbliver fri og spændstig, uden synlig anstrengelse, med løftet hoved og fast ryg.

Hud : Blød og elastisk over hele kroppen. 

Pels :

Hårlag : Racen har to pelsvarianter:

Korthåret : Pelsen er kort og tætliggende over hele kroppen. Hvis der findes underuld, er pelsen noget længere. Sparsomt hårlag på struben og bugen tillades. Pelsen er lidt længere på halsen og halen, kort i ansigtet og på ørerne. Pelsen er blank og har en blød tekstur. Der tolereres ikke hårløse hunde.

Langhåret : Pelsen skal være fin og silkeagtig, glat eller let bølget. Der ønskes ikke for tyk underuld. Pelsen er længere og danner fjer/faner på ører og hals, bag på for og bagben samt på poter og hale. Hunde med lang, bølgende ”pelskjole” kan ikke accepteres.

Farve : Alle farver i alle nuancer og kombinationer er tilladt.

Størrelse : Hos denne race tages kun vægten i betragtning, ikke skulderhøjden.

Vægt : Idealvægten ligger mellem 1.5 og 3 kg.  Der accepteres dog hunde mellem 500 gram og 1.5 kg, mens hunde over 3 kg skal diskvalificeres.

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Fejl :

• Tandmangler.

• Dobbelte tænder (bevarede mælketænder).

• Deforme kæber.

• Spidse ører.

• Kort hals.

• Lang krop.

• Karperyg eller nedsunken ryg.

• Stejlt (faldende) kryds.

• Smalt bryst, fladribbet brystkasse.

• Halen ukorrekt ansat, kort eller snoet.

• Korte ben.

• Udaddrejede albuer.

• Snæver bagstilling.

Alvorlige fejl :

• Smal skalle.

• Øjnene små, dybtliggende eller udstående.

• Langt næseparti.

• Underbid, overbid.

• Patella-luxation.

Diskvalificerende fejl :

• Hunde, der er aggressive eller meget sky.

• Hunde af ”Bambi-type” (med atypisk eller alt for elegant bygning: Forfinet hoved, lang hals, slank krop, let og lang, hjorteagtig bygning).

• Hunde med stor fontanel.

• Ørerne hængende eller korte.

• Kroppen særdeles lang.

• Manglende hale.

• Hos langhårede: Meget lang, tynd og bølgende pels.

• Hos korthårede: Hårløse partier.

• Vægt over 3 kg.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk : Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning : Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 23. juni 2004.

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité, december 2005.

Sukkerkold eller hypoglæmi (lavt blodsukker)

En Chihuahua kan gå ”sukkerkold”. Dette viser sig ved at hvalpen/hunden virker død uden at være det. Hunden går/løber rundt for lige pludselig at falde om.

Det er yderst vigtigt at give hunden noget sukker hurtigt ved at give den honning eller sirup direkte i munden bag fortænderne eller i kindposerne.

Vi anbefaler dette frem for sukkervand, da honningen bliver optaget i mundens slimhinder og hunden ikke får vandet i lungerne, da den ikke kan styre dens synkebevægelser i denne tilstand.

Efter meget kort tid vil/skal hunden blive mere bevidst igen og du skal kunne komme i kontakt med hunden. Sørg for hunden ikke bliver fysisk belastet lige efter et anfald og giv den noget letfordøjeligt mad, f.eks. kogt kylling, torskerogn, leverpostej eller hundedåsemad og sørg for at den drikker vand. Hold øje med om hunden får flere anfald og derved skal ”hjælpes” til at spise oftere end normalt og derved ikke går sukkerkold.

Ofte ved dyrlægen ikke at den har brug for sukker hurtigt. Vi har honning i en lille beholder med os, når vi tager af sted med hunden til f.eks. udstilling eller andet. Ofte vil en hvalp ”glemme” at spise, fordi den leger og lægger sig til at sove bagefter eller et trauma kan udløse at den går sukkerkold.

Vækst

En Chihuahua er forholdsvis hurtig udvokset, den er næsten færdigudvokset som 1 år. Nogle hvalpe vokser hurtigt som hvalpe, andre vokser først meget som ældre hvalp.
Alle Chihuahua`er bliver helt "færdig" bygget på forskellige tidspunkter.
Ofte vil man se, at de er færdig i størrelsen/højde/længde som 1 årig og derefter bliver mere færdigudviklet i bredden/muskler mellem 1 år og op til 3 år.
Til udstilling i DDH er en Chihuahua voksen, når den er 15- 18 måneder og den skal være 15 måneder før en tæve må parres.

På grund af den hurtige vækst er det yderst vigtig at hvalpen får de bedste muligheder og byggesten til et sundt liv.
Kvalitetsfoder, der svarer til hundens alder og i den rette mængde.
Motion er også vigtig, men ikke overdrevet, da ingen hvalpe hverken har knogler, sener eller muskelmasse til at klare mange timers gåtur. Desuden vil man hurtigt erfare at en Chihuahua bruger meget energi, når den er vågen. De lange turer må vente til en hund er færdigudviklet.

Man skal også passe på at ens hvalp ikke hopper meget op og ned af f.eks. sofaen eller render op og ned af trapper, mens den er hvalp. Den kan få dårlige led af det, specielt knæleddet i bagbenene eller lande forkert. Derfor er der mange der bruger en puf eller trappe, som hunden lærer at bruge, hvis man ønsker at hunden må ligge i sofaen.

En Chihuahua hører til gruppen af hunde man kalder selskabshunde. Det betyder i høj grad at de har brug for selskab med andre. Derfor knytter en Chihuahua sig meget til deres ejer, men det tror vi nu alle elskede hunde gør.

Der er et ”ordsprog” der lyder: Der er kun en ting der er bedre end at eje en Chihuahua, det er at eje to!

Vi mener nu mere at man skal se på anerne i stambogen og se på anernes voksenvægt og dette vil give et bedre praj om forventet voksenvægt på ens hvalp.

For to middelstore forældre kan give alle størrelser hvalpe i samme kuld, som vist på ovenstående billede. En mellemstor eller stor hund kan være bærer af ”små” gener og omvendt kan en lille hund være bærer af ”større” gener end hunden selv.

I samme kuld kan man se store forskelle i størrelse og vægt, så kuldsøskende kan være yderst forskellige størrelses og vægtmæssigt.

Molera eller fontanel

Kalder man det bløde punkt på toppen af hovedet, som menneskebørn også fødes med.
Dette gør at en Chihuahuatæve kan føde forholdsvis store hvalpe i forhold til hende selv, da kraniet på hvalpen kan give sig under fødslen ligesom menneskebørns.
Dette punkt skal helst lukkes helt, når hvalpen er færdigudvokset. Det bløde punkt er utroligt følsomt for slag og stød, da hvalpens hjerne er lige bagved huden og derfor noget vi som ejere skal tage hensyn til. Hjernen kan ”svulme” op efter slag eller stød, give vand i hovedet og kræver altid at du besøger dyrlægen!
I racestandarden står, at stor fontanel er en diskvalificerende fejl i dag. Hvor for år tilbage var en stor åben fontanel ønskeligt, men det er ikke sådan i dag!

Tænder

En Chihuahua vokser så hurtigt fysisk, så den skifter også tænder tidligt.
Den begynder allerede i 3-4 måneders alderen at få voksentænder, men ofte er mælketænderne ikke faldet ud endnu før den får voksentænder. De celler, der nedbryder roden i mælketanden, fungerer ikke altid ved små hunderacer og derfor bliver mælketænder, oftest hjørnetænderne, i kæben. De kaldes tilbageholdte mælketænder og kan give din hund store problemer.

For det første vil risikoen stige for plak, tandsten, tandkødsbetændelse og der er fysisk ikke plads i kæben til så mange tænder. Derfor vil mange af tænderne, både mælke og voksentænder, blive skæve og kan give din hund fejl bid og/eller skævt bid, som kan give hunden problemer med at tygge mad.

Det er meget vigtigt at dyrlægen trækker de tilbageholdte mælketænder ud. Dette sker under bedøvelse og må ikke ske så sent i hvalpens liv at de blivende tænder allerede har taget skade.

Det er individuelt fra hund til hund hvornår det er hensigtsmæssigt bedst at fjerne mælketænderne. Vi har hunde i vores flok, der blev opereret allerede 6 måneder gammel og andre først i 10 måneders alderen.

Vi anbefaler at du tager kontakt til din dyrlæge og lader dyrlægen tage beslutningen om hvornår det er bedst at lade hunden operere.
Man kan også være heldig, at ens hund selv taber alle mælketænderne. Vi har heldigvis også sådan en hund i vores flok.

Efter operationen kan de blivende tænder ”falde” rigtig på plads, selv om de sad lidt skævt inden operationen.

Væn din hvalp til ”at vise tænder”. Gør det gerne i en hyggestund, hvor man roligt løfter op og ned i læben, så tænderne kan ses. Husk at rose, ikke at skamrose hunden. Det gør livet meget nemmere for dig og ikke mindst din hund, at man altid kan se på tænderne. Specielt vil din dyrlæge og eventuelt en udstillingsdommer glæde sig over din hund kan denne øvelse og i sidste ende kommer det din hund til gode.

Kløer

Kløer skal klippes, ligesom vores negle, regelmæssigt. Chihuahuaer har forholdsvis lange kløer. Nogle hunde har kløer der vokser meget hurtigt, så de skal klippes hver 3-4 uge, for andre går der lidt længere tid imellem klipningen.
Har man lysten og evnerne til at klippe selv kan man jo klippe et par millimeter af hver måned. Ellers lad din dyrlæge klippe kløerne og spørg om en fornuftig pris. Normalt koster det mellem 50 til 100 kroner hos dyrlægen.

Poterne på en Chihuahua vil have gavn af at få potevoks på inden en gåtur om vinteren. Salt er slem ved trædepuderne og svier på hunden.

En langhåret Chihuahua får også lange hår mellem trædepuderne på poterne. De skal også klippes, så de ikke bliver meget lange og samler skidt og bliver våde af vand.

Ligesom ”at vise tænder” er det også en god ide at pille ved poterne og kløerne, så din hvalp/hund bliver vant til det er okay, at du rører ved dem. Det vil også gøre negleklipningen nemmere.

Øjne

På nogle Chihuahua render øjnene i vand. Øjnene kan ”renses” med en tot vat vædet med kogt vand. En Chihuahua er ikke særlig høj og render rundt på gulvet, hvor vi hvirvler meget støv op.
Vi har også erfaret at en del Chihuahua’s øjne render mere i vand end normalt ved hormonpåvirkning. Hos tæver, når de er i løbetid og hannerne når de er i kontakt med tæver der er i løb eller unghunde hanner, når de bliver kønsmodne ved 7-9 måneders alderen.

Pelspleje

En Chihuahua behøver ikke den store pelspleje.
En ugentlig gennembørstning er fin. Børst hunden igennem hele pelsen med en børste eller karte for at fjerne løse hår og derefter gerne med en gummibørste som ”massage” for at stimulere ny hårvækst. Alle vores hunde elsker at blive børstet med en massage bagefter.

Bad din hund efter behov og brug en mild hundeshampoo, gerne en hvalpeshampoo også selv om den er voksen.

Vi bader ikke vores hunde regelmæssigt, men gør brug af balsam som spray efter gennembørstningen. Vi bruger ofte en speciel karte, der hedder Furminator, specielt når hunden fælder. Furminatoren fjerner mange og næsten alle løse hår og efterlader hundens pels blød og skinnende. Når man bruger Furminator skal det gøres stille og roligt, så man ikke gør hunden ondt.
Selvfølgelig bader vi vores hunde ved behov, specielt når en hund har rullet sig i noget lækkert ulækkert ;-)

Pels gener

Her lidt om generne for hår typen hos Chihuahua og hvordan de nedarves.

Generne til korthåret er et dominerende gen og er angivet med store bogstaver.

Generne til langhåret er et recessivt (vigende) gen og er angivet med små bogstaver.

Så det korthårede gen er ”stærkere” end det langhårede gen, derfor behøver det korthårede gen kun at være til stede en gang for at hunden kan blive korthåret.

KORT/KORT betyder, at hunden er korthåret og kun har generne til lave korthårede hvalpe.

KORT/ lang betyder, at hunden er korthåret og har generne til lave både kort- og langhårede hvalpe.

lang /KORT betyder, at hunden er korthåret og har generne til lave både kort- og langhårede hvalpe (samme genetik som ovenstående KORT/lang).

lang/lang betyder, at hunden er langhåret og kun har generne til at lave langhårede hvalpe.

KORT/KORT parres med KORT/KORT
alle hvalpe bliver
korthårede med bærer af korthårsgen, KORT/KORT

KORT/KORT parres med lang/lang
alle hvalpe bliver
korthårede med bærer af langhårsgen, KORT/lang 

KORT/KORT parres med KORT/lang
hvalpene bliver enten
korthåret med bærer af korthårsgen, KORT/KORT eller
korthårede med bærer af langhårsgen, KORT/lang

KORT/lang parres med KORT/lang
hvalpene bliver enten
korthårede med bærer af korthårsgen, KORT/KORT eller
korthårede med bærer af langhårsgen, KORT/lang eller
langhårede med bærer af langhårsgen, lang/lang
Denne kombination gør, at to korthårede forældrehunde kan få langhårede hvalpe i kuldet.

KORT/lang parres med lang/lang
hvalpene bliver enten
korthårede med bærer af langhårsgen, KORT/lang eller
langhårede med bærer af langhårsgen, lang/lang

lang/lang parres med lang/lang
alle hvalpe bliver
langhårede med bærer af langhårsgen, lang/lang.
Denne kombination gør, at man som opdrætter kan være helt sikker på pelslængden af afkommet, da langhårsgenet som sagt er vigende og begge forældre er langhårede og derfor kan de kun være lang/lang som hårgen.

Det kan være svært som opdrætter at "læse" hårgenerne ved en parring, hvis man ikke kender anerne bag forældrehundene, lige med undtagelse af den kombination hvor begge hunde der parres er langhårede.

Samtidig mener vi, at man bør kende anerne bag hundene før man laver en parring, for hvordan skal man ellers som opdrætter kende til gode egenskaber/mindre gode egenskaber/dårlige egenskaber ved eventuelle forældrehunde. Man bør vel ikke gøre en race dårligere end den er i dag!

Patella Luxation

Patella betyder knæled på latinsk og patella luxation betyder om knæleddet kan ”drejes” ud af leddet, ofte med stor smerte for hunden.

Patella luxation undersøges af dyrlægen og findes i flere grader.
Hunden skal stå på et bord ved undersøgelsen, det bør ikke gøre ondt på hunden og hunden må ikke være i narkose. Dyrlægen undersøger hvert bagben for sig og kan have hver sin grad af patella luxation. Der er en patella luxation attest på DRU`s hjemmeside, som skal udfyldes af hundeejer inden undersøgelsen, hvis man ønsker en attest på undersøgelsen. Det er rart med et "bevis" på denne undersøgelse.

Grad 0, betyder at dyrlægen ikke kan luxere patella ud af den normale knæledsstilling og hundens bagbens knæled er helt normalt. Denne grad 0/0 (grad 0 på begge bagben) kaldes også, at hunden er patella ren.

Grad 1, betyder at dyrlægen kan luxere bagbenet ud af den normale stilling og benet vender tilbage til normal stilling af sig selv.

Grad 2, betyder at dyrlægen let kan luxere patella og ofte forbliver patella luxeret, men kan også gå tilbage til normal stilling enten af sig selv eller ved at dyrlægen/hunden strækker benet ud.

Grad 3, betyder at patella er permanent luxeret og kan ikke komme tilbage i normal benstilling.

Grad 4, betyder at hunden har haft grad 3, hunden har nu så store knogleforandringer, at man kalder hunden stærkt invalideret.

Ofte ses patella luxation ved at hunden halter eller trækker bagbenet op under sig, ikke benytter benet og humper på tre ben frem for at bruge alle fire ben. En hund kan lide af patella luxation, men lidelsen afhænger selvfølgelig af graden. Dog ses at en hund med patella luxation i grad 1 og 2 kan gå uden halten eller andre symptomer. Disse fund ville jo ikke være fundet, hvis vi som hundeejer ikke undersøger vores hunde. Små hunde, som Chihuahuaer, har større frekvens af patella luxation end store hunde.
Der er lavet undersøgelser gennem en årrække omkring denne lidelse blandt mange hunderacer. Disse viser at Chihuahuaer er ramt i 4,7 % i alle former for patella luxation. Desuden var de undersøgte hunde i forskellige aldre.

Patella luxation kan skyldes flere ting!

Arvelighed , som kommer fra anerne der er brugt til denne parring. Denne form af patella luxation er den form vi som opdrætter kan være med til at minimere ved at opdrættere benytter sig af avlshunde, der er undersøgt for denne lidelse.
Dog vil vi fortælle, at selv om man som opdrætter har benyttet sig af ”rene” hunde i mange generationer kan der komme hvalpe/hunde med patella luxation. I nogle klubber har man kun benyttet sig af rene forældrehunde til parringer i mange generationer og alligevel er der fund af denne lidelse, dog er frekvensen selvfølgelig ikke særlig høj!

Vi undersøger alle vores Chihuahuaer med skriftlig dokumentation, første gang når de er mellem 1-1½ år gamle og derefter 1 gang om året ved det årlige sundhedstjek hos vores dyrlæge og anbefaler vores hvalpekøbere at gøre det samme.

Patella luxation kan skyldes en skade på patella ved f.eks. et fald eller hårdt stød. Denne skade er derfor ikke arvelig og hunden kan opereres med stor succes og hunden kan eventuelt benyttes i avl. Derfor er det meget vigtigt at man som hundeejer lader sin hund undersøge inden den benyttes til avl for at ”bevise” hunden var ren (uden patella luxation) og man sammen med dyrlægen kan konstatere at skaden er sket ved en ulykke.

Patella luxation kan også vise sig som slid af knæleddet ligesom menneskers knogleled også slides med alderen.
Derfor vil hunden også være oppe i alderen før den debutere med patella luxation.
Den kan også vise sig ved overbelastning af hundens knæled uden hunden behøver at være gammel.
F.eks. en avlstæve der ikke har haft pause til at komme sig efter en drægtighed eller måske benyttet i avl for tidligt. Altså har tæven belastet sine led, måske fordi de ikke var færdigudviklet til at kunne klare den belastning en drægtighed helt sikkert er!

Derfor mener vi som opdrætter også at det er vigtigt at tæven ikke benyttes i avl for tidlig. DRU har avlskravet at tæven ikke parres før hun er 15 måneder, men vi som opdrættere anbefaler at hundeejer og dyrlægen vurdere hver tæve med hensyn til alder før eventuel avl!
Hvad hjælper det at benytte en tæve i avl forholdsvis tidligt, hvis man belaster hende så meget at man i værste tilfælde ikke kan benytte hende i avl mere end det ene kuld og ydermere gøre hendes liv ”dårligt” med en lidelse der belaster hendes livskvalitet.

Her har vi valgt at sætte afsnittet ind om patella luxation fra www.netdyrdoktor.dk, som du kan læse.
Man må ikke bruge denne side i stedet for et dyrlægebesøg, som altid skal benyttes ved tvivlsspørgsmål.

Hvad er løs knæskal hos hunde?
Sygdommen er kendetegnet ved, at knæskallen af og til smutter ud af sit naturlige leje på forsiden af knæet og derved låser knæet i en bøjet stilling. Det gør hunden så halt, at den slet ikke støtter på benet.

Løs knæskal anses for at være arveligt. Hos arveligt disponerede hunde kan lidelsen ses allerede ved fødslen, hvor de fødes med en forkert vinkling af lårbenet, så muskler og sener trækker knæskallen ud til siden. Hos små hunde smutter knæskallen ind på den indvendige side af knæet, mens den hos store hunde sidder på ydersiden.

Hvad er symptomerne på løs knæskal?
Symptomerne starter i reglen allerede i hvalpestadiet, hvor hunden pludselig bliver halt på et bagben, løber nogle skridt på tre ben og så holder op med at halte. I starten kan der gå nogen tid imellem, at hunden halter, men det bliver stadig hyppigere, og på et tidspunkt skal hunden til dyrlægen.

Hvordan stiller din dyrlæge diagnosen løs knæskal?
Diagnosen er som regel let at stille, fordi dyrlægen kan fremkalde haltheden ved at skubbe knæskallen ud af led - den smutter meget let.

Hvordan behandles løs knæskal?
Det er altid vigtigt, at hunden kommer i behandling så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Mulighederne for en effektiv behandling falder, jo længere hunden går med den løse knæskal, og på længere sigt er lidelsen invaliderende for hunden.

Behandlingen er næsten altid en operation, hvor dyrlægen flytter knæskallens senetilhæftning, så den kommer på plads. Hvis man venter for længe med at få foretaget operationen, vil der komme knogleforandringer, som kan gøre det vanskeligt at opnå et godt resultat.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har løs knæskal?
Hvis hunden behandles i tide kan den få et godt liv uden halten og smerter. Men du skal tænke på, at det er en arvelig lidelse, så du bør ikke avle på hunden.

Hvad er risikoen for, at din hund får løs knæskal?
Blandt mindre hunderacer er der en reel risiko for at se løs knæskal, og du skal være opmærksom på om din hund viser periodisk halthed af et bagben allerede tidligt i hvalpestadiet.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få løs knæskal?
Løs knæskal ses især hos små hunde som minipuddel, papillon, chihuahua og lignende, men kan også optræde hos større hunderacer.

Dette er skrevet af Iluna som har brugt tid på at finde alle oplysninger-

Jeg har fået lov at bruge det på min hjemmeside af Iluna

DENNE SIDE MÅ IKKE KOPIERES